Sidestreams

- bæredygtige energistrømme

En radikalt anderledes måde at tænke fjernvarmeplanlægning på

Vi har brug for en radikalt anderledes måde at tænke fjernvarmeplanlægning på i Danmark!

Krav om grøn omstilling - et grønt Danmark om 7 år, og et stigende energibehov….

Ved helhedsorienteret planlægning af vores energiinfrastruktur får vi forsyningssikkerheden på plads, og fremmer den grønne omstilling.

Ved f.eks. systematisk at udnytte eksisterende sidestrømme i vores varmeplanlægning, kan vi dække ca. 20 % af vores samlede varmeforbrug og dermed spare på forbruget af de energikilder, der benyttes til produktion af fjernvarme f.eks. el.

Større energiinfrastruktur giver mulighed for at overgå til fjernvarme på lavtemperatur. Dette vil mindske det direkte spild af energi betydeligt. Men det giver også mulighed for nye forbrugsmønstre f.eks. at benytte fjernvarmevandet direkte i husholdningsapparaterne. Dette vil frigøre yderligere el.

Varmeplanlægning i større enheder

Sikrer bl.a. at energiressourcerne udnyttes optimalt,

giver fleksibilitet omkring energikilderne, og

fremmer den grønne omstilling.

“Grøn plan for husstandene på naturgas mangler

I 2022 bad regeringen kommunerne fremskynde deres varmeplanlægning med henblik på grøn omstilling og forbrugertryghed. Landets gasforsynede områder skal på grøn varme.

62 % af de husstande, som opvarmes med naturgas, mangler fortsat at få klar besked om, hvilke af fremtidens grønne løsninger, der kunne være relevante for dem.” Thomas Vesth, konsulent

Mere om Sidestreams

Kendt, men på en ny måde

Sidestreams er baseret på metoder og teknikker, som allerede er kendte.

Det innovative er den sammenhængende fjernvarmeplanlægning, hvor lavtemperatur fjernvarme føres frem til slutbrugeren.

Det giver varmeforbrugerne tryghed omkring fremtidig varmeforsyning og pris, og så bidrager minimering af spild og sektorintegrationen væsentligt til den grønne omstilling.

Modellen kendes fra el

I dag er det utænkeligt ikke at have et fælles el- eller gasnet.

Fjernvarme planlægges derimod fortsat med afsæt i lokale interesser i 98 kommuner, hvilket ofte indebærer pligt til at være kunde hos den lokale fjernvarmeproducent, hvis man vil have fjernvarme.

Det giver ikke længere mening.

Det er utænkeligt, at husstande i mindre byer ikke kunne få el fra nettet. Med projektet Sidestreams og energiringen, som sikrer optimal udnyttelse af varmeressourcerne, vil mange lokale energifællesskaber også kunne få fjernvarme.

Brinkland & Co står bag Sidestreams

Brinkland & Co er Iben Brinkland og Thomas Vesth…. og vores mange kompetente samarbejdspartnere - gode løsninger skabes i samarbejder.

Energikrisen i 2021 var afsættet

Iben Brinkland og Thomas Vesth har tilsammen mere end 60 års erfaring fra forskellige jobs, herunder med løsningen af opgaver omkring infrastruktur, varmeplanlægning og grøn omstilling.

Da energikrisen kom i 2021, var det derfor helt naturligt, vi i Brinkland & Co. med hjælp fra nogle af vores gode samarbejdspartnere overvejede, hvordan vi kunne bidrage til løsning af udfordringerne omkring fremtidens energiforsyning og den grønne omstilling.